Om os
Gennem et helt liv dedikeret til cykelsporten skaber vi cykeloplevelser i absolut særklasse.
BikeAdventures tilbyder eksklusive rejser, teamevents og netværksture med fokus på både landevejs- og gruscykling.
Vi skræddersyr oplevelser til virksomheder, cykelklubber og ambitiøse ryttere samt dig, der vægter sundhed og gode oplevelser højt.
Hvad end målet er fællesskab på grusvejene eller den optimale optakt til ikoniske motionsklassikere,
får du hos os professionel ekspertise, sportslige udfordringer og mindre for livet.


Mød holdet
Søren Nissen
Tidligere professionel cykelrytter – international erfaring, stærke relationer og passion for unikke cykeloplevelser
Cykling har været en stor del af Sørens liv i mere end 30 år. Som tidligere professionelle cykelrytter inden for mountainbike, cykelcross og landevej har han konkurreret på internationalt topniveau verden over. Med over 100 internationale sejre og 10 nationale mesterskaber bag sig har Søren opbygget en omfattende erfaring fra en lang karriere i international cykelsport.
Gennem størstedelen af sin professionelle cykelkarriere har Søren haft base i Luxembourg, hvor han fortsat bor i dag. Herfra har han rejst og konkurreret verden over og gennem årene opbygget et stort internationalt netværk af personlige kontakter og relationer i cykelverdenen – et netværk, som i dag er en vigtig del af BikeAdventures.
Med sit indgående kendskab til forskellige destinationer, lokale forhold og kulturer kan Søren være med til at åbne døre til oplevelser, der ligger ud over den traditionelle cykelrejse. Han taler 6 forskellige sprog og har gennem mange år lært at begå sig i forskellige miljøer og kulturer verden over.
En lang professionel karriere på internationalt topniveau har samtidig givet Søren en særlig indsigt i, hvad det kræver at præstere gennem mange år. Bag sejrene ligger erfaringer med målrettet, vedholdenhed, motivation og ikke mindst evnen til at håndtere et konstant pres fra både sponsorer, omgivelser og egne forventninger.
Det er erfaringer, Søren gerne deler med gæsterne på BikeAdventures’ rejser. Ikke kun som historier fra livet som professionel cykelrytter, men også som personlige perspektiver på præstation, modgang, motivation og det at holde fast i sine ambitioner over tid. Erfaringer, der også kan være relevante og inspirerende for virksomheder, ledere og teams, hvor samarbejde, forventninger og evner til at præstere under pres er en del af hverdagen.
Cykelglæde og oplevelser for alle
For Søren handler BikeAdventures først og fremmest om at dele glæden ved cykling og skabe oplevelser, som gæsterne tager med sig hjem. Med sin internationale erfaring, sit store netværk og sine personlige relationer ønsker han at åbne dørene til smukke destinationer, unikke ruter, lokale oplevelser og møder med mennesker, der gør hver rejse til noget særligt.
Uanset om man er en erfaren cykelrytter eller blot elsker at være aktiv, opleve naturen og nyde det gode selskab, er ambitionen den samme: At skabe personlige og veltilrettelagte cykelrejser, hvor tempo, indhold og oplevelser tilpasser gruppens ønsker og niveau. Her er der plads til både cykelentusiaster, livsnydere og dem, der først og fremmest ønsker at opleve verden fra cykelsadlen.
Erfaring med personlige cykeloplevelser og firmaevents
Ved siden af BikeAdventures driver Søren også Life In Motion i Luxembourg, hvor han arrangerer cykeloplevelser, firmaevents og teambuilding. Her kombinerer han sin baggrund fra professionel cykelsport med erfaring i at skabe personlige og velorganiserede oplevelser for både private og virksomheder.
Denne erfaring tager han med ind i BikeAdventures, hvor det personlige engagement, kvaliteten og de små detaljer er med til at skabe oplevelser ud over det sædvanlige.
Ambitionen er enkel: At give gæsterne adgang til en cykelverden, som Søren selv har været en del af i mange år – og skabe oplevelser, der rækker langt ud over selve cykelturen.

Johannes Boe Kaluzny
Johannes er guide hos Bikeadventures, tidligere A-klasse-rytter, fysioterapeut og bikefitter.
Med mange års erfaring fra cykelløb på højeste plan i den danske A-klasse – herunder kørsel på continental-niveau – har Johannes en dyb forståelse for, hvad det kræver at præstere på cyklen. Han har brugt utallige timer i sadlen, både i intense løbssituationer og på lange træningsture, og den erfaring bærer han med sig hver dag. I dag kombinerer han den baggrund med en stærk passion for gravel-cykling og det frie liv på to hjul – hvor eventyret, udfordringerne og naturen går op i en højere enhed.
Som indehaver af Bikeoptimize specialiserer Johannes sig i fysioterapi og optimal cykelpositionering. Han hjælper ryttere på alle niveauer med at finde den rette balance mellem komfort, performance og skadesforebyggelse. Gennem professionelle bikefits og andre specialiserede ydelser arbejder han målrettet på at optimere både præstation og glæde ved cyklingen, så kroppen fungerer bedst muligt, og man kan blive ved med at nyde timerne i sadlen.
Johannes er bosat midt i det smukke Søhøjland i Ry, hvor han har sine lokaler og samarbejder tæt med dygtige partnere, der både servicerer og sælger cykeludstyr. Ved siden af Bikeoptimize arbejder han også som fysioterapeut på klinikken Silkeborg Fysioterapi og Træning, hvor han får lov at bruge sin viden om kroppen i en bredere sammenhæng.
Privat er Johannes gift og far, og det er netop nærværet med sin kone og sine børn, der giver ham den største glæde og ro i hverdagen. Familien er hans faste holdepunkt, og det er i deres selskab, han henter energi og perspektiv.
Udover cyklingen har Johannes en stor passion for naturen. Han nyder fiskeri både over og under vandet som undervandsjæger, og han søger gerne derhen, hvor spændingen og de rå oplevelser er størst. Det har ført ham rundt i store dele af Norden – især Norge og Sverige – hvor han trives bedst under en høj himmel, i tæt kontakt med naturen og med friheden til at udforske nye steder og muligheder.

Hvad vi tilbyder
- Landevej & Gravel: Guidede turkoncepter og netværksture i ind- og udland.
- Optakt til Klassikere & Løb: Events og ture, der klæder jer optimalt på til store cykelløb.
- Netværk & Teambuilding: Sport, gastronomi og stærke relationer i unikke rammer.
- Faglige Oplæg & Workshops: Foredrag og workshops om bikefit, performance og livet som pro-rytter.
Vores værdier
- Fællesskab: Vi cykler sammen, støtter hinanden og skaber stærke relationer.
- Kvalitet: Gennemtænkte ruter, gastronomi og høj sikkerhed.
- Ekspertise: Pro-erfaring og sundhedsfaglig viden på alle niveauer.
